Jeg vil i denne blog inspirere dig at se din sensitivitet som din allerstørste superpower. Og IKKE som en svaghed.

Din sensitivitet er din wonderwoman-kraft.

Jo mere du er dig, jo dejligere et liv får du.

Din sensitivitet er din allerstørste styrke, lad ALDRIG andre fortælle dig noget andet.

 

Tør at være dig, HELE dig.

Er du som jeg meget sensitiv, så kan du have let ved at komme over i andre.

Vi har konstant antennerne ude.

Når vi samtidig er hjertekvinder, så vil vi så gerne hjælpe, være omsorgsfulde og favnende.

Men da vi også let bliver overvældede, så kan det dræne os, og vi kan ende med at putte os så langt væk fra os selv, at vi ikke længere kan mærke os selv.

Eller vi kan ende som små drama-queens, som vi ikke selv kan holde ud at være sammen med.

 

Du har en unik gave til verden, og dit hjerte ved hvad det er.

Du skal finde modet til at lytte til dit hjerte, så du finder ud af, hvad der er din helt unikke gave.

Og du skal finde modet til at turde vise verden hele dig. Og handle på det, som du mærker.

Og bruge din sensitivitet som din allerstørste superpower.

Du skal turde gå med det du mærker.

 

Jeg har ofte følt mig meget anderledes, og misforstået.

Fordi jeg sanser så meget, og kommer til at sige det jeg sanser højt.

Det har været virkeligt svært for både min familie og mine kolleger at forstå mig. Og særligt mine chefer.

Og jeg er blevet mødt med modstand, og at ”sensitiv findes ikke”.

Jeg har sågar mistet et job, fordi min chef blev bange for min sensitivitet og min evne til at se hvad der foregik i kulissen.

Hun var simpelthen bange for at blive afsløret i, hvor lidt vidende hun selv var, så derfor blev jeg fyret.

Det er altså vildt…

 

Som barn følte jeg mig svag, fordi jeg var så følsom.

Jeg græd meget, og lærte efterhånden at lægge låg på mine følelser.

Og var ofte alene med mig selv.

Men det er ikke sundt. Man bliver syg af at lægge låg på sine følelser.

Man skal have lov til at være vred eller ked af det.

Man må gerne mærke sine følelser.

Følelser skal bare have lov til at passere.

Bare glide igennem.

 

Mange er så bange for at mærke følelsen.

Måske fordi de som børn er blevet gjort forkerte.

 

Men når man giver slip, så kommer der flow i vores liv og vores energi, og så er der plads til meget mere af det vigtige.

 

Da jeg fandt ud af, at jeg var sensitiv, så faldt der så mange brikker på plads.

Jeg blev så glad.

Og fortalte om det til alle jeg mødte.

Men blev skuffet, for de forstod det ikke.

Jeg havde sågar på et tidspunkt en teamleder, som bad mig om at gå til læge med min sensitivitet.

 

Men at finde ud af, at jeg er sensitiv, gav en følelse af ikke at være mærkelig eller alene og det gav mening og tryghed.

Og som jeg åbnede mig op, så skete der jo det magiske, at andre skabs-sensitive kom ud af skabet og henvendte sig til mig.

De var trygge og vidste, at de ikke blev afvist.

 

I dag ser jeg min sensitivitet og sårbarhed, som den største styrke, jeg har.

En kæmpe gave, som jeg har fået.

 

Min sensitivitet åbner hjerter.

Sensitivitet er den smukkeste gave i min verden.

Det føles som en velsignelse at have det med.

Og jeg har fået et rigere liv.

 

At finde styrken i min sensitivitet er en rejse, med mange små museskridt.

Jeg tog lag for lag af for at lære, hvem jeg i virkeligheden er.

 

Og så at jeg oftest blevet mødt med kærlighed, når jeg viser min sårbarhed.

Jeg har været modig, og det er fordi jeg har tillid.

Når man har tillid og føler sig elsket, så kan man jo alt.

 

Find tilliden til at du gerne må være her

Så kan du alt.

Tør hele tiden tage handling.

Hvis noget ikke virker, så er det fordi du skal en anden vej.

 

Find mod til ikke at tilpasse dig dine omgivelser.

Når man har en følelse af ikke at passe ind, så er det fordi man skal være med til at skabe en ny vej.

Din sjæl kalder på at du skal noget andet.

 

Vi sensitive skal stå sammen.

Vi har brug for hinanden,

Jo mere du viser hvem du er, jo lettere kan andre finde dig.

 

Saml på små hverdagsagtige modige handlinger, så du tager små skridt hen imod dit hjerte. 

Og skæld ikke dig selv ud, når du kommer til at overskride din grænse.

Vær nænsom mod dig selv.

Læg din hånd på dit hjerte, tak dig selv og anerkend dig selv.

Bliv din egen bedste ven.