Kvinders evne til empati er blevet udnyttet i vores kultur og blevet forvrænget til følelser af:
- Skyld
- Forpligtelse til at yde følelsesmæssig omsorg
- Medafhængighed
- Selvkritik
Disse negative overbevisninger kan lamme os, når vi ønsker at udtrykke vores sande power.
Rigtig mange voksne døtre oplever en trang til at ”redde, reparere og heale” deres mødre.
Dette forstørres af, at mange ældre mødre giver udtryk for deres følelsesmæssige smerte overfor deres døtre. Og de føler sig berettiget til massiv støtte fra deres døtre.
Hvis du genkender, så er det SÅ vigtigt at minde dig selv om igen og igen, at selv om din mors smerte er reel og gyldig, så er den ikke din opgave at reparere, lindre eller heale hende.
For de af os, der har mødre, som ikke har været i stand til at leve deres eget autentiske liv, så kan det virke meget skræmmende at vi selv begynder at leve et ægte autentisk liv.
At elske os selv kan føles meget fremmed.
Men det er en livsvigtig færdighed, som vi alle bliver kaldet til at ære og lære.
Din mors smerte kan vise sig på forskellig vis:
- Et ulykkeligt ægteskab
- Misbrug og/eller psykisk sygdom
- De dramaer, der kan udspille sig i hendes relationer
- Sygdom, helbredsproblemer, handicap
- Ensomhed
- Frygt for at blive ældre
- Økonomiske problemer
Der findes måder, hvor vi kan støtte vores mødre, som ikke dræner os følelsesmæssigt.
Vores mødre kan ubevidst komme til at bede om en støtte fra os døtre, som ikke er passende, og som kan overtræde vores grænser og holde os fast i en cyklus af skyldfølelse, udmattelse og tvivl på os selv.
Vi kan komme til at opfylde og fixe upassende krav eller give oceaner af kærlighed og medfølelse til vores mor.
Men i længden er det ikke holdbart, da vores velbefindende i stigende grad forringes.
Hvis du mærker din mors smerte, og derved ændrer din måde at være i livet på, så kan du komme til at være en medløber.
For at leve et ægte og autentisk liv, hvor du er tro mod den du er, så er du nødt til at stoppe med at blande dig i din mors liv, og stoppe med at please og fixe.
Den dysfunktionelle relation mellem mødre og døtre kan vise sig på mange måder:
- Moren bruger datteren som trøster og container for sine ubearbejdede følelser
- Datteren har brug for mors godkendelse i alle aspekter af sit liv, så hun kan føle sig godt tilpas med sig selv og sine valg
- Moren finder trøst i at have en datter”, der altid er enig med hende og afviser sin datter og gør datteren forkert, hvis hun udtrykker selvstændighed.
- Moren bruger datteren som et narcissistisk redskab til at bringe opmærksomhed og ros tilbage til sig selv
- Datteren føler sig overvældet af sin mors behov; og hun bruger en urimelig mængde energi på at bekymre sig om sin mors problemer og på hvordan hun løser dem for sin mor.
- Moren har brug for at tale med datteren hver time eller flere gange dagligt for at bevare sin egen følelsesmæssige stabilitet.
- Mor føler sig berettiget til adgang til og/eller kontrol over vigtige områder af sin datters liv, fra fysiske genstande til personlige intime detaljer.
Mødre, der udnytter (ofte ubevidst) deres døtre på disse måder, de misbruger deres datters empati på en patriarkalsk måde.
I det nye paradigme må mødre lære at genkende de måder, hvorpå de ubevidst holder deres datter nede på grund af deres egne uløste problemer.
Nutidens mødre må lære at eje patriarkatet i sig selv.
Hvis mødre ikke er villige til det, og det er de fleste ikke, så må man som datter stå fast og kræve sin egen ret til at leve sit eget liv.
Sådan stopper du med at give for megen omsorg til din mor:
For at komme i balance og heale ”udnyttelsen” af vores empati, så er vi døtre nødt til at give slip på at føle skyld overfor vores ønske om og evne til at være powerfulde og uafhængige.
Også selvom det betyder en afvisning fra vores mor, når vi sætter klare, sunde grænser i forholdet.
Vi kan sagtens være gode døtre OG sætte sunde grænser for vores mødre.
Vi skal turde stole på os selv.
At vi er gode nok, præcis som vi er.
Værktøjer til dig:
1.
Erkend, at du ikke er ansvarlig
Døtre er ikke ansvarlige for deres mødres følelsesmæssige stabilitet.
Når vi er i stand til at se det faktum i øjnene, at vi som døtre ikke har evnen til at heale vores mødre, så kan vi gennemleve den sorg, der er nødvendig for at komme videre og endelig træde frem i verden på de måder, som vi er kaldet til.
Så vi kan at eje vores magt og leve autentisk harmonisk liv … helt uden skyld.
2.
Søg Empowerment og Healing
Det er en tragedie, at nogle mødre aktivt manipulerer deres døtre ud fra deres egne ubevidste følelser af savn og frygt for at blive forladt.
Og det er en tragedie, at nogle døtre går glip af muligheden for at træde ind i deres power ud fra en følelse af lammende skyld over for deres mødre.
Moren ser måske i sin datter efter den følelsesmæssige næring, som hun aldrig har modtaget fra sin egen mor.
Dette er en af måderne, hvorpå Moder Såret bliver videregivet.
3.
Trøst ikke din mor
Lige meget hvor meget din mor protesterer, når du venligt siger til hende, at du ikke længere vil tage dig følelsesmæssigt af hende, så er det vigtigt at lade hende blive ked af det uden at du skynder dig med at trøste hende.
Det kan være uendeligt svært, men det er så vigtigt et skridt.
Det er, hvad der skal gøres for at standse udviklingen af ModerSåret i jeres familie.
En datter i denne situation skal sige et tydeligt NEJ for at stoppe cyklussen.
Det er så vigtigt at få støtte til denne proces.
4.
Ejer din autenticitet
For at jeres relation kan komme i balance (hvor både mor og datter føler sig lige værdifulde i forholdet), er det nødvendigt, at du som datter først ejer din autenticitet.
Dette inkluderer at:
- sætte tydelige grænser
- tale din sandhed
- ære dig selv
De første skridt til at leve et autentisk liv kan være meget udfordrende.
Men med tiden vil du opleve det utroligt befriende og styrkende.
—
Giv din mor en chance for at heale sin egen smerte.
Mødre er ikke tjent med deres døtres selvopofrelse og medafhængighed.
Det fastholder mødrene i deres benægtelse.
Og det er til skade for datteren; det hæmmer direkte hendes evne til selvsikkert at omfavne sin egen autenticitet.
Et levn fra fortiden siger:
- Martyrdøden er beundringsværdig.
- Kvinder er naturligvis glade for at tjene og tage sig af andre.
- Kvinder skal ikke være bevidste eller tale deres sandhed.
- Kvinder, der nægter at modtage komplimenter er prisværdige.
Om behovet for at heale din mors smerte:
Hvis vi ser dybere, kan der være en ubevidst tro, som handler om, at hvis vi som døtre kan heale eller redde vores mødre, vil de til sidst forvandle sig til de mødre, vi altid har haft brug for – stærke, betingelsesløst kærlige, glade, nærende osv. og som døtre, kan vi endelig få den mor, vi har haft brug for.
Men dette er ikke muligt.
Faktisk er det umuligt, for vores barndom er forbi, og vi kan aldrig gå tilbage og få det, vi havde brug for.
At sørge over dette faktum er nøglen til vores frihed.
Der er en direkte sammenhæng mellem vores barnedrøm om at redde vores mødre fra deres smerte og vores frygt for suverænt at kræve vores eget liv.
Hvert mor/datter forhold er forskelligt.
Hver voksen datter må reflektere og komme til klarhed over, hvad hun er og ikke er villig til at gøre og acceptere i forhold til sin mor og respektfuldt kommunikere det til hende.
Det er et individuelt valg, og det kan tage tid at komme til afklaring.
I sidste ende skal datteren først og fremmest være loyal og tro mod sig selv.
Ironisk nok er dette, hvad enhver mor i en sund og harmonisk tilstand ønsker for sin datter: nemlig at være god ved sig selv og gøre, hvad der er bedst for hende.
Men når en mor har uafklarede traumer og udækkede udviklingsbehov, så kan hendes ønske om at få opfyldt sine egne behov tilsidesætte hendes evne til præcist at se og elske sin voksne datter som en suveræn, hel, selvstændig autentisk voksen, der har ret til at sige nej uden at føle skyld.
At opgive den umulige drøm efter at redde vores mødre er en nøgle til at transformere os selv og vores patriarkalske kultur.
Det er vigtigt at vi giver os selv lov til at sørge.
Dybest set er vi nødt til at sørge over de måder, hvorpå vores mødre har været ofre for deres familiers og patriarkatets dysfunktioner.
Og vi må sørge over, at vi som døtre ikke er i stand til at heale vores mødre fra deres smerte.
Denne sorgproces er det, der i sidste ende giver os mulighed for at eje vores eget værd uden skyld.
Du er på ingen måde ansvarlig for at heale eller lindre din mors smerte. Husk det.
Du kan ikke redde din mor fra denne smerte, for det er ikke dig, som forårsagede den.
At stå fast med sunde grænser, der understøtter dit Højeste Selv, er en uvurderlig handling af mod og styrke, hvis frugter vil kunne mærkes i dit eget liv, og som vil gavne generationer af kvinder efter dig.
Et citat fra Jeff Brown´s bog ”Elsker det frem”
”En ting, jeg med sikkerhed har lært, er ikke at stå i forbindelse med dem, der gør mig lille. Det er især svært, når familie er involveret, fordi vi har en interesse i at fastholde familiesystemet af alle mulige forskellige årsager.
Jeg tror ikke, man skal finde sig i misbrug, uanset hvor knyttet det er til familiemønstret. Der er mange sjæle, der venter på os lige uden for vores vanebevidste bevidsthed.
Vi er ikke ansvarlige for dem, der formindsker os.
Det skal vi virkelig forstå.
Vi kan være medfølende, og vi kan måske forstå, hvor deres overgreb stammer fra, men at forstå det betyder ikke, at vi også skal udholde det.
Det er ikke vores kors at bære.”
Sæt sunde grænser for din afhængige mor
Det er vigtigt at vide fra starten, at når du begynder at sætte grænser for din mor, så vil du sandsynligvis opleve en vis grad af manipulation, tilbagetrækning osv.
Men hvis du forbliver konsekvent med dine grænser over tid, så er det muligt, at din mor modvilligt lærer at tilpasse sig dem.
Det vigtigste er ikke, hvordan din mor reagerer, men det faktum, at du gør denne handling for dig selv og af hensyn til dit helbred og velvære.
Når du kommunikerer ærligt, respektfuldt og med integritet, så kan du være stolt af dig selv, uanset hvordan din mor reagerer.
Du begynder nu at legemliggøre din suverænitet i forholdet til din mor, og det er meget powerfuldt.
Det første skridt er at få klarhed over den specifikke adfærd, som du gerne vil sætte grænser omkring.
Gør det så konkrete og håndgribeligt som muligt.
Eksempler: din mor deler for meget med dig, urealistiske krav til din tid, ret til følelsesmæssig omsorg osv.
Mærk at du har ret til at sige nej til krav eller adfærd, der ikke respekterer dit rum, din tid eller din selvtillid. Invester i den støtte, du har brug for, for at skabe denne fundamentale følelse af selvværd.
Skriv i din dagbog.
Forbered en respektfuld reaktion, når din mor udviser den adfærd, som du ønsker at begrænse i jeres forhold.
Klare, kortfattede, rolige, respektfulde sætninger er optimale, især dem, som du nemt kan huske under stress.
Skriv disse nye svar ned og forestil dig selv at sige dem til din mor i situationen.
Øv dig i at visualisere situationen, indtil du føler dig sikker.
Øv dig i at sige sætningerne højt.
Du kan endda bede en ven om at hjælpe dig med at øve dig.
Når du føler dig klar, skal du begynde at bruge dine grænsesættende udsagn til din mor. (Forvent ikke, at det er perfekt første gang.)
Herefter er det vigtigt at gøre noget konkret for at give dig selv omsorg og pleje.
Måske et dejligt måltid mad, tid til at reflektere, tilbringe tid med en ven, få massage osv.
Så du styrker dit selvværd.
Kæmpe tillykke til dig med dit mod.
At heale modersåret er noget af det sværeste at arbejde med.
Du er så powerfuld og så værdifuld.
Og husk du ikke blot healer dig selv, men også generationerne efter dig.
Har du lyst til at virkelig gøre op med modersåret en gang for alle, så er mit online kursus ”Heal dit ModerSår” måske noget for dig.
Du kan se mere her i dette link: https://aurore.dk/heal-modersaaret/
Kærligst
Inge Aurore
